Tilbage

Vores tilbud

Uanset hvor du er i livet, så kan du få gratis hjælp til at komme ud af dit misbrug af stoffer hos os

Du har ret til gratis behandling indenfor 14 dage, hvis du har et misbrug af stoffer. Der bliver udarbejdet en individuel behandlingsplan, og du kan derfor ikke sammenligne dit behandlingsforløb med andres. 

Et behandlingsforløb kan bestå af f.eks.:

Individuelle samtaler, er samtaler hvor der kun er dig og en behandler til stede. 

Når du går i behandling hos os, får du tildelt en fast behandler. Du og din behandler finder sammen ud af, hvordan dit forløb skal sættes sammen, og hvad dit forløb skal handle om. 

Individuelle samtaler er næsten altid en del af et behandlingsforløb - hyppighed og tidspunkt aftales direkte mellem dig og din behandler.

Du vil opleve, at det slet ikke er så svært at tale med en, som kender til problemerne, der er forbundet med at drikke for meget.

I gruppebehandling vil der kommer andre, som kender til de samme udfordringer med stoffer som dig. Du vil opleve, at det kan være rart at tale med andre om disse udfordringer.

Gruppen mødes nogle timer om ugen, hvor der vil være en eller flere behandlere til stede.

Indholdet vil være en blanding af oplæg fra behandlerne, jeres egne udfordringer, støtte og tilbagemeldinger fra andre gruppemedlemmer. 

I gruppen hjælper og støtter i hinanden i jeres udvikling, ved at udveksle tanker, følelser og erfaringer med at leve et godt liv uden stoffer. 

Hvis din partner vil inddrages i dit forløb, har vi et tilbud om parsamtaler. Det kan være i har svært ved at tale sammen, og har brug for hjælp til få gjort noget ved det. Ved en parsamtale vil i begge to og jeres behandler være til stede. I vil hver især blive set og mødt i jeres vanskeligheder.