Tilbage

Ældre med misbrug

Vores tilbud til ældre borgere, der har et overforbrug af alkohol eller stoffer

Når du som ældre har et misbrug af alkohol eller stoffer, er der særlige sociale og helbredsmæssige problematikker, du skal være opmærksom på. Dette indgår som en naturlig del af vores tilbud om behandling til dig. 

Et misbrug vil ofte have større konsekvenser for ældre. Ældre har mindre muskelmasse, og kroppen er i det hele taget mere skrøbelig. Misbrug kan derfor føre til f.eks. mindre vand i kroppen, hukommelsesproblemer og påvirkning af virkningen af det nødvendige medicin ældre ofte får.

Når livet ændrer sig

Når du bliver ældre, kan der ske store forandringer i dit liv, f.eks.

  • Overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse
  • Der kan ske tab af ægtefælle
  • Alvorlige sygdomme kan opstå
  • Øget behov for medicin

Disse ændringer kan nogen gange medføre, at forbruget af alkohol stiger. Er du ældre, syg eller tager medicin, kan kroppen heller ikke tåle samme mængde alkohol som tidligere, og der kan lettere opstå helbredsproblemer.

Alkohol og helbred

Når du drikker alkohol, er det særligt vigtigt, at du er opmærksom på:

Medicin - Ældre over 65 år, bruger 40-50 % af alt receptpligtig medicin

  • Alkohol kan forringe eller forstærke medicinens effekt
  • Alkohol kan fremkalde uventede bivirkninger

Fald - Ældre, der er påvirket af alkohol, har større risiko for at falde

  • Hvis du indtager alkohol, kan det øge risikoen for svimmelhed og fald, da kroppen ikke tåler samme mængde alkohol som tidligere
  • Fald grundet alkoholindtag kan medføre smerter og nedsat mobilitet

Ernæring - Appetitten hos ældre kan ofte være nedsat

  • Der kan opnås en mæthedsfornemmelse, når du indtager alkohol, og derfor kan det ske at du ikke får spist tilstrækkeligt varieret og derfor kan du være i risiko for at blive fejlernæret

Ofte forbinder vi ikke vores alkoholforbrug med helbredsproblemer. Der er dog risiko for det. I den grønne boks herunder, har vi lavet en liste med med mulige punkter, som kan have forbindelse til et øget indtag af alkohol.

Hvis du tænker, at disse punkter kan have en sammenhæng med dit alkoholforbrug, kan du overveje, om du vil nedsætte dit forbrug.

  • Svimmelhed
  • Glemmer aftaler
  • Mavesmerter
  • Forvirring
  • Uro i benene
  • Humørsvingninger
  • Hovedpine
  • Depression
  • Søvnproblemer
  • Selvisolering
Ja, behandling betaler sig

Der mange gevinster ved at tale om dit alkoholforbrug, og få hjælp til at nedsætte det

  • Kontakten med familie, venner og bekendte bliver forbedret
  • Din livskvalitet forbedres
  • Din fysik forbedres
  • Du får mere energi

Alle samtaler og behandlinger er gratis for dig, og det kan foregå anonymt. Din pårørende er naturligvis også velkomne - både selv og med dig.

Det er aldrig for sent at forsøge at få et bedre liv

Du kan printe vores folder om Ældre med misbrug her