Tilbage

Familieorienteret misbrugsbehandling

Vi tilbyder familieorienteret behandling, hvor du og din familie vil modtage behandling som helhed

Når en person i en familie har udviklet et problem med rusmidler, kan der opstå usunde mønstre, kommunikation og adfærd i familien med mistrivsel for det enkelte familiemedlem til følge.

Vi tilbyder familieorienteret behandling, hvor du og din familie vil være samlet og modtage behandling som familie som en helhed. 

Vi ser familien som en dynamisk helhed, med et utal af vekselvirkninger, og i vil få hjælp til at se og forstå, hvordan i påvirker hinanden - hvilke vekselvirkninger der er mellem jer.

Familien vil få hjælp til at få talt sammen om, hvordan i sammen og hver især kan foretage ændringer, så i virker anderledes på hinanden - også om ting i ellers ikke ville få talt om.

Hvornår kan min familie få hjælp?

  • Når du/i ønsker at ændre på familiens roller og vaner
  • Når en eller flere i familien har et overforbrug af rusmidler og villig(e) til at gå i behandling
  • Når brugen af rusmidler påvirker din familie i dagligdagen

Familieorienteret misbrugsbehandling består af følgende trin:

  1. Individuel samtale og kortlægning
  2. Parsamtaler
  3. Børnesamtaler
  4. Familiesamtaler

Hvad indeholder familiebehandling?

Det første skridt til en positiv forandring i dit og familiens liv. 

Sammen med jeres behandler tilrettelægger i et individuelt forløb, der passer til jeres behov. Fokus vil være på familien og misbrugets betydning for familien. 

Forløbet er sat sammen af samtaler der er relevante for dig og din familie. Det kan være individuelle samtaler, parsamtaler, børnesamtaler og familiesamtaler - alt efter jeres behov.

Alle familieorienterede misbrugsbehandlingsforløb vil blive tilrettelagt individuelt, så det tilgodeser familiens behov bedst muligt. Indhold og mængde af elementer kan derfor variere.

Ved opstart på et forløb vil der blive afholdt et introduktionsmøde, hvor familien præsenteres for, hvad man kan forvente sig af forløbet og for de behandlere der vil være i forløbet.

Hvad vil i kunne opnå?

  • At det gode i familielivet kommer i centrum igen
  • At familien udvikler gode og hensigtsmæssige måder at tale sammen og håndtere konflikter på
  • At fastholde motivationen hos den misbrugende til at være i behandling
  • At få sat ord på hvad overforbrug af rusmidler i familien betyder for jeres dagligdag og relationer

Du kan printe vores folder om Familieorienteret misbrugsbehandling her