Nyheder

 

23.08.2018

SnakOmHash.dk

Sundhedsstyrelsen har oprettet en hjemmeside for forældre, der savner gode råd til de svære samtaler med barnet om brugen af hash. Her findes artikler, der gør os klogere på emnet, samt videoer der giver konkrete værktøjer til samtalen. Desuden kan man teste sig selv i en samtale med en ung.
Besøg http://snakomhash.dk


17.04.2018

TV SYD VAR FORBI UNG I TØNDER CHATTEN

TV SYD var forbi, da UNG i Tønder Chatten startede op.

Læs den fine artikel om opstarten her.


16.04.2018

UNG I TØNDER CHAT ÅBNER 16. APRIL

Just Be You, Care 4 You og SSP går i luften med UNG i Tønder Chat den 16. april. Her kan unge mellem 9 og 25 år chatte anonymt med ungerådgivere, om det der fylder i deres liv lige nu. Det kan være alt fra ensomhed, kærestesorger til misbrug og mobning. Man kan chatte direkte med en rådgiver eller stille spørgsmål til en brevkasse, som bliver besvaret af en rådgiver med særlig viden.

Chatten er åben hver mandag mellem kl. 15.30-17.30 og kan indtil videre tilgås via Just Be You Facebookside, https://cyberhus.dk/toender eller http://ungtoender.dk/ .


21.03.2018

TØNDER KOMMUNE ARBEJDER MED NY ALKOHOLPOLITIK

Tønder Kommunes arbejde med den ny alkoholpolitik blev officielt sat i gang med et kick off møde for medarbejdere, hvor den anerkendte psykolog, foredragsholder, forfatter og underviser Frid Hansen gav et oplæg om, hvordan man bedst hjælper børn i misbrugsfamilier. Se videoen til højre med refleksioner fra temadagen.

Just Be You - Care 4 You er et tilbud på Rådgivningscenter Tønder - Misbrug for børn og unge i alderen 7-25 år i familier med misbrug. Læs mere på hjemmesiden eller på www.justbeyou.dk


25.01.2018

PROJEKTER  FRA HØJER DESIGNEFTERSKOLE BLEV PRÆSENTERET

I dag kan man i Jyske Vestkysten læse om de tre projekter eleverne fra 10. klasselinjen Innovation og Design på Højer Designefterskole præsenterede til den lokale HOPE event som Rådgivningscenter Tønder - Misbrug og Sundhedsafdelingen havde arrangeret. Du kan læse artiklen her.
Se også Tønder Kommunes video fra dagen her.

Det virtuelle reality spil kan fremover bookes med eller uden Mai og/eller Tommy. Dette kunne bl.a. være interessant for skoler og andre ungdomsinstitutioner. Ring til Mai eller Tommy og hør mere om mulighederne.


15.01.2018

INVITATION TIL HOPE EVENT 24. JANUAR KL. 16 PÅ TØNDER RÅDHUS

Så er invitationen til årets lokale HOPE event sendt ud, og du kan læse den fulde version her.

Kom forbi og oplev resultatet af samarbejdet med eleverne på Højer Designefterskole.

Vi ses :)


11.01.2018

I DAG STARTER HOPE RESPEKTKAMPAGNE 2018

I år med fokus på børn og unge der vokser op i et hjem præget af alkoholoverforbrug og – misbrug.

Rådgivningscenter Tønder – Misbrug har samarbejdet med Højer Designefterskole. Eleverne har arbejdet med budskabet og resultatet vises frem onsdag den 24. januar på Tønder Rådhus. Sæt derfor kryds i kalenderen allerede nu! Invitationen er på vej. 

Besøg Hopes hjemmeside her eller find dem på Facebook her og læs mere om kampagnen .


21.12.2017

ALKOLINJEN 80 200 500 HOLDER ÅBENT I JULEDAGENE

Alkolinjen 80 200 500 holder åbent i juledagene 1. juledag og 2. juledag, samt 27., 28. og 29. december fra kl. 11-15.

Mennesker, der drikker for meget og deres pårørende har ekstra stort behov for hjælp og rådgivning i julen. Derfor holder Alkolinjen 80 200 500 for første gang åbent i juledagene.

Alkolinjen giver vejledning til, hvordan man kommer igennem dagene og konkrete anvisninger til, hvad man gør, indtil man kan komme i behandling.

Alkolinjen kan henvise til akutte tilbud, hvis der er meget alvorlige psykiske eller fysiske lidelser.


19.12.2017

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR
Nu nærmer julen sig og snart skriver vi 2018. Rådgivningscenteret kan se tilbage på et indholdsrigt år og har spændende tiltag i det nye år. Vi har forsøgt at samle højdepunkterne fra 2017 og hvad vi har i vente, i et lille skriv. Klik gerne videre her og læs med.

Centeret holder lukket fra og med den 23. december til 1. januar.
Dog holder vi åbent for medicinudlevering torsdag den 28. december fra kl. 8-12.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle :)


05.12.2017

SE "FLASKEHALSEN PEGER PÅ" I SUNDHEDSHUSET I TOFTLUND
Daisy Dahls flotte kunstværk fra alkoholkampagnen i januar kan nu opleves i Sundhedshuset i Toftlund i en periode.
 

 


26.10.2017

GRATIS FOREDRAG DEN 28. NOVEMBER 2017 KL. 19.30-21.30 I SCHWEIZERHALLE TØNDER KULTURHUS.
OM AT VOKSE OP I EN ALKOHOLIKERFAMILIE AF FORFATTER OG IVÆRKSÆTTER PERNILLE RAHBEK.

“Man kunne ikke se på mig, at jeg led af angst. Søvnbesvær. Mismod og selvhad. For det, der foregik hjemme hos os, gjorde jeg alt for at holde hemmeligt. Men værst af alt, så prøvede jeg også at holde det hemmeligt for mig selv. For hvis jeg først overfor mig selv erkendte, hvor angst og utryg jeg egentlig var, er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne stå op hver morgen og gå i skole.”

Flere hundrede tusinde danskeres liv er præget af at vokse op i en familie med misbrug. Hvordan spotter man disse børn? Hvordan hjælper man dem bedst?

Og hvordan er det egentlig, når den rygsæk man bærer på, bliver ved med at vise sit grimme ansigt – ikke kun i børne- og ungdomsårene – men når man – selv som voksen – må indse, at dét, man troede en hær af psykologer havde fikset, konstant dukker op, som ødelæggende og drænende adfærd.

Aftenen i Tønder bliver en personlig beretning om, hvad der sker bag lukkede døre. Men ikke mindst et indblik i den destruktive adfærd, der er så svær at forstå og få øje på. Der vil være gode råd til både pårørende og professionelle.

Og så giver Pernille Rahbek et indblik i, hvordan man faktisk kan vende nogle af de hårde oplevelser til ens styrke.

Se plakaten i fuld størrelse ved at klikke her.

 


04.10.2017

CARE 4 YOU PÅ BUSSER
Fra uge 37-48 kan du finde billedet til højre på bagenden af 4 busser i Tønder Kommune.


18.09.2017

CARE 4 YOU I JYDSKEVESTKYSTEN
JydskeVestkysten har bragt to artikler i forbindelse med 1 års dagen for projekt Care 4 You.
Læs artiklen om Rådgivningscenter Tønder - Misbrugs glæde over projektet her.
Læs artiklen om en borger i forløb hos Care 4 You her.


29.08.2017

PROJEKT JUST BE YOU / CARE 4 YOU RUNDER 1 ÅR
Mød Mai og Tommy i vores fine video til højre her :)
Find mere information om tilbuddet på hjemmesiden og besøg www.justbeyou.dk, hvor du kan læse mere om, hvad det betyder at vokse op i en familie med misbrug.


08.05.2017

PROJEKT JUST BE YOU / CARE 4 YOU PÅ CAMPUS HVER TORSDAG
Fra og med torsdag den 11. maj vil Mai og Tommy fra projekt "Børn og unge i familier med misbrug" på skift være at finde på Campus i Tønder hver torsdag fra kl. 14-16. Du er velkommen til at tage kontakt personligt i tidsrummet.
Læs mere om projektet og hvad vi tilbyder på hjemmesiden.


16.01.2017

HOPE RESPEKT ALKOHOLKAMPAGNE
Daisy Dahl fra Skærbæk var tirsdag hovedperson på Tønder Rådhus. Her løftede hun nemlig sløret for tre kunstværker, der sætter fokus på kampen mod alkoholens grumme greb. Kunstferniseringen var samtidig startskuddet på en stor landsdækkende alkoholkampagne med budskabet om, at det giver respekt at gøre noget ved et alkoholproblem. Tak til Daisy for de flotte kunstværker, der nu udstilles på rådhusene i Tønder, Sønderborg og Aabenraa.
Læs Daisy Dahls tale her.


10.01.2017

HOPE RESPEKT ALKOHOLKAMPAGNE
Tirsdag den 10. januar 2017 starter den nationale HOPE alkoholkampagne over hele landet. Kampagnens budskab er at give respekt til de borgere, der gør noget ved deres alkoholproblem.
I 2015 og 2016 har Tønder Kommune bakket op om kampagnen med lokale tiltag. I 2016 fik vi eksempelvis trykt en lokal plakat, hvor politikere, virksomheder og foreninger gav respekt til borgere, der gør noget ved deres alkoholproblem.
I 2017 vil vi gerne gå et skridt videre og har sammen med kunstneren Daisy Dahl skabt et kunstværk. Læs mere her.
Deltagelse i HOPE kampagnen bidrager til, at vi fortsat har fokus på alkoholindsatsen og skaber åbenhed om alkoholoverforbrug og misbrug.


19.09.2016

"LOTUS OG DEN FULDE SANDHED" PÅ DR1
122.000 børn vokser op i en familie med alkoholmisbrug – herunder også børn af velstillede familier.
Lotus Turéll fortæller om hendes barndom med en far, der var alkohol afhængig og undersøger, hvorfor det er så svært at spotte disse børn og unge. Læs om om udsendelserne her.

Se udsendelserne:
Lotus og den fulde sandhed (1:2)
Lotus og den fulde sandhed (2:2)


09.05.2016

MISBRUGERE FÅR GOD HJÆLP TIL ET BEDRE LIV
Tilsynsmyndigheden har vurderet Rådgivningscenter Tønders indsats og giver tilbuddet topkarakterer.
Læs hele pressemeddelelsen her.

 


13.04.2016


11.02.2016

ALKOLINJEN ÅBNER DØREN TIL KOMMUNENS ALKOHOLTILBUD
Borgere og deres pårørende kan nu ringe til 80 200 500 og tale fortroligt med professionelle rådgivere på Alkolinjen, der er en ny national telefonrådgivning om alkoholproblemer.


11.02.2016

HOPE ALKOHOLRÅDGIVNING
Det giver respekt at gøre noget ved sit alkoholproblem.
Se videoen fra Hope her.
Behandling eller uforpligtende rådgivning og vejledning er gratis for alle.
Kontakt Rådgivningscenter Tønder - Misbrug